Være, vokse og virke i en netværksgruppe?
Roskilde Vineyard hviler på to ben: Gudstjenesterne og netværksgrupperne.

Gudstjenesterne er det sted, hvor hele kirken samles til lovsang, tale og fællesskab. Netværksgrupperne er mindre uformelle fællesskaber, hvor vi deler liv, tro og tvivl med hinanden.

Hvad kan jeg forvente?
I en netværksgruppe kan du være den, du er, og du kan være i proces – som menneske og som troende. En aften starter typisk med, at vi taler om, hvad der fylder i vores liv. Derefter har vi noget lovsang eller bøn, hvorefter vi har et oplæg til samtale (om alt mellem himmel og jord og midt i mellem) og til sidst en afslutning.

Hvordan kan jeg deltage?
Vi har 6 netværksgrupper, der mødes på forskellige ugedage i private hjem.
Hvis du er interesseret i at besøge, være med i eller høre mere om en netværksgruppe, er du meget velkommen til at kontakte en af netværksgruppelederne.

Du kan se hvilke netværksgrupper vi har, og hvordan du kontakter dem på denne side.